Jette Bang:
Jette Bang (1914 – 1964) rejste første gang til Grønland i 1936. Hun var 22 år og nyuddannet fotograf fra det store reklamefotobureau Jonals Co. i København.
Grønland var på dette tidspunkt en dansk koloni og lukket for private rejser ind og ud af landet. Ingen kunne berejse landet uden tilladelse fra Grønlands Styrelse.
Denne begrænsede information samt Knud Rasmussens og Peter Freuchens ekspeditionsberetninger fik landet og dets indbyggere til at stå i et eventyrligt og mystisk lys.
Jette Bang var fascineret af de ”primitive” grønlændere, deres forhold til naturen og måden de levede på. Det var primært dette, der interesserede hende, de første år hun rejste og fotograferede i Grønland.
Derudover introducerede Jette Bang det moderne fotografi i en fotoetnografisk sammenhæng. Hendes billeder er i høj grad relevante i dag.
Jette Bang rejste og fotograferede i Grønland: 1936, 1937, 1938 -1939, 1945, 1956, 1961, 1962, 1963
|