På rejse med KINAANA

Udstillingen i Sisimiut

Som indgang til lokalmuseet i Sisimiut står et kæmpe hvalkæbeparti. Historien fortæller, at kæberne stammer fra en hval Karen Olsen så i 1903, hvorefter den blev harpuneret. Traditionelt tilfalder de bedste stykker af byttedyret den person som ser det. Hvalens ryghvirvler er stadig i familiens eje.

Midt under mit foredrag om Jette Bang på Sisimiut lokalmuseum, kommer en kommentar til et billede fra en af tilhørerne: ”Dem kender jeg! Det er Nora og Flavia fra Tasiilaq! Og i øvrigt delte jeg kahyt med Jette Bang på en rejsen fra Tasiilaq til København i 1937, det var da hun havde brækket benet.” Ordene kommer fra Alma Rosing Olsen datter af præsten Otto Rosing og Sara Rosing, født Siegstad.
Efter foredraget går jeg med Alma rundt i udstillingen. Hun peger på et af de udstillede billeder: ”Det er mine svigerforældre Dorthea og Farta Olsen med nogle af deres børn. Det der er min mand Niels Olsen og ham der yderst til venstre hedder Nikolaj Olsen”. Hun vender sig rundt og siger: ”Han står der henne”. En lidt genert mand kommer over og siger goddag, jeg får lov til at tage et billede af ham. Han står ved siden af det udstillede billede fra 1956.

Dagen efter besøger jeg Alma. Vi får en lang snak om familien, billeder, Jette Bang og om dengang Eigil Knuth langede Jens Rosing, Almas lillebror, en syngende lussing.
Til sidst fortæller hun historien om Karen Olsen og hvalen. Jeg tager et billede af hende som hænger på væggen ”Jeg har stadig en af ryghvirvlerne, vil du se den? Jeg har givet en til hver af mine børn.” Vi går sammen ud på terrassen. ”Det er den største af dem, der ligger der.”

Jeg skal på 2 dages tur til bygden Itilleq og tale med folk om billeder og livet der.

3. juni går turen videre nordpå med skibet Sarfaq Ittuk til Qeqertarsuaq.