Jeg møder Agathe Kaspersen et meget eksotisk sted, på et loppemarked på Estap Aqq. i Qeqertarsuaq. Vi falder i snak og det viser sig, at Agathe er født og opvokset i Qullissat. Jeg aftaler at mødes med hende dagen efter i KINAANA udstillingen på museet.
Agathe fortæller om alle lokaliteterne på billederne. Blandt andet om biografen, som havde rigtige forskudte sæder og hvor en billet om søndagen kostede 50 øre.

Agathes fortælling:
Agathe Kaspersen, født Geisler Timoteusen i 1948 i kulmine byen Qullissat. Hendes moder dør af mæslinger i 1953, da Agathe kun er 5 år gammel. Hendes fader får konstateret tuberkulose året efter moderens død og bliver sendt til behandling i Aasiaat. Agathe og hendes storebror bliver passet af slægtninge. Lillebroderen på 10 mdr. bliver bortadopteret, da faderen ikke har nogen mulighed for at passe ham selv .
Faderen bliver rask og kan genoptage arbejdet i minen.

Qullissat minen startede i 1923. Folk fra bygderne i hele området blev flyttet til Qullissat for at kunne arbejde i minen. Minens folk arbejdede i 3 holdskift året rundt. Lønnen blev suppleret med sæsonens fangstdyr. Driftslederen bestemte hvem der skulle på fangst efter hvidhvaler, når disse kom. Drengene startede i 13 – 14års alderen med at arbejde i minen.
Minens kantine lå inde i fjeldet. Her kunne man høre og mærke kulvognenes bevægelser inde i fjeldet. Kulstøv dryssede ned fra loftet i maden og kantinens kaffekopper.

Agathe flyttede fra Qullissat i 1971. Året efter i 1972 lukkede minen. Da der ikke var mere arbejde at få, flyttede folk derfra.

I november 2002 ramte en flodbølge Qullissat, forårsaget af et stort jordskred på den anden side af fjorden. En 20 meter høj bølge fjernede næsten samtlige bygninger der er på billederne. Et af de eneste huse der er tilbage er driftslederens hus, det store hus der ligger lidt højere end de andre. Huset blev kaldt ”Slottet”.