18.-27. juni 2006
På rejse med udstillingen KINAANA

Da Jette Bang rejste til Grønland første gang i 1936, måtte hun betale 1800 kr. til Grønlands Styrelse for at få indrejsetilladelse. Til gengæld fik hun et brev med, der påbød bestyrere rundt i byer og på bopladser at hjælpe hende  så vidt det var dem muligt.

Hun blev formentligt i første omgang henvist til at fotografere de førende familier i byen. Således her i Aasiaat: Hvalfangerfamilien Geisler.

Hvalfangeren Jeppe Geisler er fotograferet med sin første kone, samt deres x børn i 1938. Forældreparret er glade og stolte. Børnene er lettere betuttede ved situationen. Den yngste af pigerne Dorthe står her foran sin mor. Moderen døde et par år efter at billedet er taget. 

Det andet billede af familien Geisler er tager i 1956. Jeppe Geisler med sine børn og en ny kone Abigael. Dorthe står som nummer to fra venstre.

Ved KINAANAs åbning 21. juni kommer Dorthe Geisler gift Jansen smilende hen og præsentere sig og fortæller om de andre familiemedlemmer der er på billedet. Der kommer andre familiemedlemmer til åbningen. De er tydeligt glade og stolte over at være repræsenteret.

Billedet er i familiens eje.